UNGDOMSAFDELINGEN.
MÅLSÆTNING:
At give ALLE BØRN mulighed for at spille fodbold, og i trygge rammer bibringe dem en sund og positiv udvikling, såvel på det fodboldmæssige som på det menneskelige plan.
Gennem skabelse af en POSITIV KLUBFØLELSE hos ungdommen, at knytte de enkelte tættere til klubben, for herigennem at skabe et SOCIALT SAMVÆR til glæde for alle i klubben.

MÅL:
* At den enkelte spiller gennem spil og leg bliver interesseret og aktiv i klubbens fodboldaktiviteter.
* At den enkelte spiller føler tryghed, glæde og fællesskab i klubben.
* At den enkelte spiller udvikler sin tekniske og taktiske fodboldforståelse og -færdigheder.

MIDLER:
Klubbens træningsstrategi omfatter et forløb gennem 3 faser:
1. INDFØRING - ca. 6-9 år. Her er leg det vigtigste. Børnene skal føle sig trygge og velkomne i klubben.

2. INDLÆRING
- ca. 8-14 år. Skal overlappe de øvrige faser og primært fokusere på teknikindlæring gennem spil

3. UDVIKLING
- ca. 13-18 år. Omfatter teknisk, taktisk, fysisk og psykisk-social træning. Spillerne skal ved overgangen til senior have gennemgået en omfattende fodboldudvikling. Med andre ord, være parate til at arbejde videre med og videreudvikle alle elementer i seniortiden.

Biersted IF | Idrætsvej 15 Biersted | 9440 Aabybro | Tlf.: 61279081 | bierstedif@bierstedif.dk | CVR: 27682618